PASCUCCI – KAFFEBAREN højt mod nord

Midt i Nuuk shopping Center ligger vores kaffebar, Pascucci med både inde- og udeservering.

Her har vi i mere end et årti forkælet vores gæster med kaffe lavet af de fineste kvalitetsbønner, ristet i de italienske bjerge i Monte Cerignone.

Italienske kafferødder i Grønland

I sommeren 2012 rejste vi mod Rimini i Italien for at mødes med familien Pascucci, der står bag det italienske kafferisteri af samme navn.

Pascucci familien har drevet kaffebarer i Italien og udbyder deres navn som et kaffefranchise brand i hele verden. Det er ikke usædvanligt at støde på cafeer ude i verden med Pascucci logoet, hvilket betyder at du kan få deres kaffe der. Vi er den nordligst beliggende kaffebar i Pascucci regi. Noget Pascucci familien er meget stolte af. 

Under sydens sol lærte vi ikke bare indgående om kaffen bag Pascucci, vi lærte også familien at kende. I Pascucci familien mærkede vi en italiensk hjertevarme og ansvar for hinanden – risteriet har de bevaret i hjembyen, hvor det i dag skaber drift og arbejde blandt de 500 indbyggere.

Den dag besluttede vi at tage de italienske kafferødder med hjem til Nuuk, og vi driver i dag vores kaffebar ud fra et stolt og stærkt samarbejde med familien Pascucci.

Vores kaffeforståelse tager udgangspunkt i vores tætte relation til den italienske familie og hviler på den italienske kaffe- og baristatræning, vi i dag bruger til at brygge kaffe med masser af velsmag.

I sommeren 2022 var vores egen Irene, som er barista hos os her i Nuuk, i Rimini og tage et ekstra skoleophold hos Eddie som er Pascuccis super barista. Her fik hun helt nye teknikker med hjem sammen med en masse gode oplevelser hos Pascucci i Italien.

Pascucci-kaffe bliver blandt andet lavet på bønner fra 200 haitianske kaffebønder, der dyrker dem økologisk under Fair Trade klassifikation.

Hos Pascucci er kaffen synonym med kvalitet, fairtrade og bæredygtighed. Alle tre er værdier, vi deler hos Pascucci Nuuk, og som betyder, at vi kan lange velsmagende kaffe over disken hver dag fra kl.7.30. 

Lækre øko burgere, sandwich af surdejsbrød, solid morgenmad, friskpresset juice og luksuskaffe

Fra vores lille køkken tilbereder vi saftige luksusburgere baseret på de friske råvarer og med fokus på økologi og dyrevelfærd.

Vi har altid lækre kager, croissanter og sandwich i montren, klar til at servere.

Velkommen i Pascuccis nordligste kaffebar.

Bestil takeaway
cross